Amazing Bibs
v. Maibritt Kjærhus
En stambog er en anetavle, altså et dokument, som viser hundens ”stamtræ”, så man kan følge med i avlen og få en ret klar fornemmelse af, hvordan ens kommende hvalp kan forventes at udvikle sig. Man betaler primært for den indsats avleren gør med at finde gode avlsdyr, undersøge for arvelige sygdomme og den slags, som ligger bag ved stambogsføringen. Og selvfølgelig ikke mindst for at opdrætteren socialisere hvalpene på det bedst mulige måde. Det er af stor vigtighed, for dit liv, med din nye hvalp, at den er godt socialiseret. Det kan have afgørende indflydelse på din hunds psyke, hvis den er taget fra moderen for tidligt, eller har levet et liv i en stald/isoleret.
Når man køber en hvalp, som er født i Danmark og er registreret i Dansk Kennel Klub, får man en hvalp som er født og opvokset under gode vilkår. Hvalpen er blevet passet af sin mor, indtil den er klar til at klare sig selv. Opdrætteren har sørget for, at hvalpen er blevet rigtig socialiseret og har fået den rigtige kost.
Når du køber en DKK registreret hvalp, er den IDmærket (chipset), og der medfølger en stamtavle fra Dansk Kennel Klub. Stambogen er garanti for, at det er netop den hvalp.
Når man køber en raceren hvalp, får man en hvalp, som er specielt designet til de behov, man har valgt, at hunde af netop denne race skal have. Nu om dage kan man søge oplysninger overalt omkring racernes specielle kendetegn, temperament, karakter og udseende. Man kan få en hund, som har de specielle egenskaber, som man sætter pris på og som passer perfekt til en selv og familiens behov og formåen.
Køber man en raceren hund af en bestemt race, køber man en hund, som er designet lige netop til de ønsker og krav, man har.
Det siger selv, at stambogen kun har værdi, hvis man kan stole på de oplysninger, som står i den. En DKK stamtavle kan tjekkes, hos DKK (Dansk Kennel Klub).
Hvem som helst med en PC kan lave en hjemmelavet stambog og selv opdigte, hvem der er forældre og bedsteforældre til din kommende hvalp. Der er sågar privatpersoner, der har oprettet forretning på nettet, hvor hvem som helst – mod betaling naturligvis – kan oprette en stambog med de oplysninger, man nu selv har lyst til. Der er også enkelt personer der har lavet deres egne Kennel klubber, hvor man så konstruere stamtavler. Her er der INGEN garanti for at det passer, hvad der står. Man skal blot sige, at den og den er forældre til denne hvalp også vupti, så har du en stamtavle. Uanset om hvalpen er fra de forældre, som der bliver skrevet.
Så værdien af en stambog står og falder med, at man kan stole på de oplysninger, der står om hvalpens afstamning. Dansk Kennel Klub udsteder – som den eneste FCI-anerkendte organisation i Danmark – stambøger i overensstemmelse med FCI’s internationale bestemmelser. Mine hunde og hvalpe har DKK-stamtavle.
Et forholdsvis nyt begreb i hundeverdenen er designerhunde. Her krydser man racerne på kryds og tværs. Det er en rigtig kedelig udvikling for køberen.
Det er planlagte blandingshunde, hvor man bevidst blander to forskellige racer og håber på, at de positive egenskaber fra den enkelte racer træder frem, ofte kombineret med et charmerende udseende.
For den kommende hundeejer, vil det være som at spille i lotteriet. Man ved ikke, hvordan hundens temperament eller udseende vil blive? Hvordan vil krydsningen mellem en schæfer og en Siberian Husky f.eks. blive, når huskyens instinkt er at jage, mens schæferhunden er skabt til at hyrde. Denne blanding er en, der potentielt kunne få psykiske problemer.
Hvad med forældrerne? Er en af forældrene bærer af en arvelig sygdom? – Der er rigtig mange ubesvarede spørgsmål, hvis man køber sådan en hundehvalp.
Designerhundene er desuden kendetegnet ved, at ’racerne’ ofte har søde navne, bliver promoveret af berømtheder, fremstilles som værende sundere end ikke-blandingshunde og for en dels vedkommende bliver markedsført som allergivenlige. Det har Daily Mail tidligere skrevet en artikel om.
Designerhundenes stigende popularitet betyder samtidig, at de sælges dyrt – nogen gange dyrere end hunde med stamtavler – og derfor er der naturligvis nogen, der har øjnet en forretning, blandt andet hundehandlere. Det betyder desværre, at mange af hundene lider af sygdomme og døjer med infektioner – stik imod hvad de intetanende købere regner med.
Når man køber en hund med stamtavle, så har man på forhånd, en ide om hvilke problemer der er i racen. Man har også en god ide om temperament, størrelse og udseende. Det kan man undersøge, bl.a. hos DKK. Når man køber en designerhund, får man ikke pr. automatik det bedste fra to racer. Man kan få sygdomme, som er genetisk bestemt. Og man kan som med alle andre hunde, få sygdomme. Det er bestemt ingen garanti, at man slipper for sygdomme, fordi man køber en gadekryds. Man ved heller ikke hvordan den kommer til at se ud, den størrelse, aktivitet niveau m.v.
En designerhund, er det man førhen kaldte et gadekryds. Der er nogle der avler for at lave f.eks. labradoodlen (et kryds af en labrador og en puddel). Folk bestemmer selv, hvad de vil købe, men man skal gøre sig klart, at man ingen anelse har om hvad det er man køber. Bliver hvalpen som en labrador, i pels og psyke eller mere som en puddel? Hvor stor bliver den? Ingen ved det.
Der findes i 100 vis af gadekryds og de hedder mange smarte ting. Hvis du ikke kan finde dem over racerene hunde (FCI anerkendte), så er det et gadekryds. Og dem der er lavet med en Bichon Frisé er det også. Racer er en populær betegnelse for en gruppe af dyr, der opfattes, at have en række nedarvede fællestræk, i modsætning til andre grupper inden for den samme art (fra Wikipedia). Derfor må en race kun kunne få afkom der ligner sig selv.
Bichon Frisé blandinger:
Bich-poo; Bichon Frise + Puddel
Bichomo; Amerikansk Eskimohund + Bichon Frise
Bichon-A-Ranian; Bichon Frise + Pomeranier
Bichon Yorkie; Bichon Frise + Yorkshire Terrier
Biton; Bichon Frise + Coton de Tulear
Bostchon; Boston Terrier + Bichon Frise
Chi-Chon; Bichon Frise + Chihuahua
Chinese Frise; Bichon Frise + Chinese Crested
Chonzer; Bichon Frise + Miniature Schnauzer
Cock-A-Chon; Bichon Frise + Cocker Spaniel
Daisy Dog; Bichon Frise + Puddel + Shih-Tzu
Doxie-Chon; Bichon Frise + Gravhund
Engachon; Bichon Frise + English Toy Spaniel
Fo-Chon; Bichon Frise + Toy Fox Terrier
Glechon; Beagle + Bichon Frise
Griffichon; Bichon Frise + Brussels Griffon
Havachon; Bichon Frise + Havanese
Italian-Bichon; Bichon Frise + Italiensk Greyhound
Ja-Chon; Bichon Frise + Japanese Chin
Jackie-Bichon; Bichon Frise + Jack Russell Terrier
Kashon; Bichon Frise + Cairn Terrier
La-Chon; Bichon Frise + Lhasa Apso
Maltichon; Maltese + Bichon Frise
Papichon; Papillon + Bichon Frise
Pushon; Mops + Bichon Frise
Rashon; Rat Terrier + Bichon Frise
Shelchon; Bichon Frise + Shetland Sheepdog
Silkchon; Bichon Frise + Silky Terrier
Wee-Chon; Bichon Frise + West Highland White Terrier
Zuchon; Bichon Frise + Shih Tzu
og sikkert mange flere. Men husk, at fordi hvalpesælgeren kalder sin hvalp noget smart, er den ikke nødvendigvis en racehund. Undersøg altid tingene helt i bund. Inden du kører ud og ser på hvalpen. Der er intet galt i at eje et gadekryds, men lad os kalde dem hvad de er.