Om Amazing Bibs


Jeg bor i Midtjylland / Østjylland, nærmere betegnet i udkanten af Horsens, tæt på naturen. Her bor jeg sammen med min mand, vores 2 børn og ikke mindst mine 2 dejlige hunde.

Jeg er opvokset med hunde, vi har både haft Shetland Sheepdogs, Samojede Spids, et kryds mellem en fox og en cairn terrier. Da jeg flyttede for mig selv, anskaffede min mand og jeg os en Yorkshire terrier og 1,5 år efter købte vi en mere.

Da tiden var ved at rende ud for vores gamle hanhund, han var blevet meget dement og havde noget gigt, startede jeg mit store forarbejde med, at finde ud af hvilken hunderace, jeg mente der ville passe til vores familie og ikke mindst mine interesser.


Valget faldt på en Bichon Frisé, den fælder ikke, er allergivenlig, er meget venlig overfor fremmede, også andre kæledyr, den er meget lærenem, har et utroligt glad sind, elsker børn, altså helt igennem en selskabshund med et mildt sind, som også kan bruges til sport indenfor hundeverdenen. Men som er ganske tilfreds både med megen og lidt aktivitet.


Du vil aldrig fortryde hvis du anskaffer dig en.... så er din lykke gjort !!


Da mine hunde er en så STOR PASSION for mig, er de selvfølgelig også en stor integreret del af vores daglige familieliv og de er ofte med os, når vi er nogen steder og det vil mine hvalpe selvfølgelig også være.


Jeg har en stor kærlighed til hunde - og mine hunde er en STOR del af mit liv, jeg syntes det er forunderligt alt det man kan få en hund til gøre, med den rette træning, så dette bruger jeg også en del tid på.


Mine hunde er altid kommet med til hvalpemotivation, men bl.a. også lydighed, rallytræning, klikkertræning og ikke mindst Ringtræning, da jeg først blev bidt at udstillings-bacillen. Men Rally er nu det jeg bedst kan lide, at træne med mine hunde.


Mine Bichon Frisé'er er MEGET kælne og meget knyttet til os som familie. De er meget glade for, at vi får gæster og tager pænt imod alle. Både voksne og børn. De gir' hals når der kommer nogen, men i løbet af få minutter lægger de sig roligt og gerne ved nogen der gider nusse med dem. Vi holder vores hunde, som vores kæledyr. Det vil sige, at de bor sammen med os, i vores hus og er med over alt.


Jeg har gennemgået DKK’s opdrætter uddannelse.


Jeg er medlem af Dansk Kennel Klub og Klubben for små Selskabshunde. Mine hunde er begge med Dansk Kennel Klub stambog og registreret i Dansk Hunderegister og det bliver mine hvalpe også, hvalpene vil have Indavlskoefficient: 0


Jeg er førtidspensionist pga. en kronisk sygdom, men mine hunde lærer også, at være alene hjemme, da jeg udover at have et skånejob 3 dage om ugen, har brug for meget træning ved en fysioterapeut ca.4 dage om ugen.


Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig. 


Med Venlig Hilsen


Maibritt Kjærhus



Idealerne bag mit opdræt



Der er overordnet 3 kriterier jeg bedømmer ud fra, når jeg skal vurderer en hund. Det er

1:Fysisk- sundhed. 

2:Psykisk- sundhed.

3:Udseende.

Det er de tre vigtigste kriterier, og jeg prioritere dem alle højt, da jeg ikke ønsker en "smuk hund", som f.eks. ikke har et godt temperament eller som ikke er sund og rask.


Det er ligeledes vigtigt for mig, at en hund har et sund temperament. Begge mine hunde har et dejligt, kærligt og roligt temperament. Derudover er racen også super børnevenlig - hvilket gør den til den ideelle familiehund. Jeg vægter socialisesringen af hvalpene MEGET HØJT.

Slutteligt er det også vigtigt for mig, at en hund er racetypisk, altså at den ligner racen. Zita og Zico har begge fået flotte bedømmelser og udtalelser omkring deres udsende og bevægelser og ellers ville de heller ikke kunne være blevet udstillings Champions (læs og se mere under, mine hunde, udstillingsbilleder).

Disse kriterier er vigtige for mig, specielt de første 2 og det var også dem jeg selv gik meget op i, da jeg købte mine hunde. 



Det at få og have hvalpe er en kæmpe oplevelse, som har givet mig utrolig meget glæde, men det er samtidig et STORT ansvar.

Det er utroligt vigtigt for mig, at det er en sund, socialiseret og racetypiske hvalp, jeg giver videre - Således at du får en afbalanceret hvalp, som kan blive en del af din familie i mange år fremover. Du kan læse mere om hvordan jeg socialiserer dem her

  

- alt dette er gjort for at sikre, at du får en hvalp med de bedste forudsætninger og som har det bedste udgangspunkt